Ny direktør !

Nye kræfter ved roret fra 1. maj 2024

27. marts 2024

|  Nyhed fra ISV Trinava

Nye kræfter ved roret – ISV | Trinava Industri & Skadeservice får ny direktør!

Klaus Villefrance skal fra 1. maj 2024 stå i spidsen for ISV | Trinava Industri & Skadeservice – det danske selskab i Ocab gruppen.

Efter at have været en del af ISV i 9 år og siden ultimo 2022 at have været en del af ISV | Trinava, har vores administrerende direktør, Kim Bak Kristensen, valgt at drosle ned.

ISV | Trinava er i gang med en spændende og meget krævende proces med både vækst og udvikling. Derfor er det en fornøjelse at vi kan præsentere Klaus Villefrance som ny administrerende direktør i ISV | Trinava Industri & Skadeservice.

Klaus er 51 år og har de sidste 13 år været en del af Bravida Danmark – først som afdelingschef i VVS Entrepriser og siden 2017 som direktør for Region Nord. Klaus har opnået rigtig gode resultater for Bravida og vi er stolte af at få Klaus med om bord. Klaus’ primære opgaver bliver at sikre vi fortsætter med at levere ydelser i høj kvalitet, at vi er klar når vores kunder har brug for det og sikre fortsat vækst i firmaet. En anden væsentlig opgave bliver, i tæt samarbejde med Ocab koncernen, at udvikle og implementere en stærk strategi, der vil sikre vores fortsatte succes på lang sigt.

Klaus Villefrance ser frem til at træde ind i sin nye rolle: ”Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af ISV | Trinava, som efter den nylige fusion skal konsolideres yderligere med respekt for de dygtige medarbejdere og gode kunderelationer, som succesen bygger på i dag. Samtidig skal der kigges fremad på potentielle indtjenings- og udviklingsmuligheder. Så der venter en spændende tid for ISV | Trinava – og jeg ser frem til at løfte de udfordringer, den byder på, sammen med mine nye kolleger”.

Vi takker Kim for sit stærke engagement og gode resultater, som har været med til at skabe den markedsposition, som ISV | Trinava befinder sig på i dag. Herunder bl.a. at have taget hånd om fusionsprocessen mellem ISV og Trinava i løbet af 2023. Kim stopper ikke i ISV | Trinava men fortsætter sit engagement med projektopgaver.

”Jeg er utrolig stolt af den udvikling og de resultater, medarbejderne på alle niveauer i ISV | Trinava har skabt de sidste år. Jeg er glad for at have fået den gode oplevelse og erfaring med mig videre” – udtaler Kim Bak.

Group CEO i Oleter Group / Ocab Klas Elmberg udtaler ”Jag vill börja med att tacka Kim för det fina arbete han gjort i bolaget under lång tid. Jag är också glad att Kim fortsatt är kvar i bolaget och därmed fortsätter att bidra till vår utveckling. Det känns samtidigt väldig bra att Klaus nu ansluter till teamet och tar över rollen som administrerende direktør. Jag är helt övertygad om att Klaus, tillsammans med alla duktiga medarbetare och övriga i den danska ledningen, nu kan lyfta vår danska verksamhet till nästa nivå.

Evt. henvendelser kan ske til:

Group CEO, Klas Elmberg, klas.elmberg@oletergroup.se, tlf. +46 70 38 51 612

Adm. Dir ISV/Trinava, Klaus Villefrance, kvi@isvt.dk, tlf. +45 54 55 59 89

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, brug for supplerende oplysninger eller vil du vide mere om nyheden fra ISV Trinava? Du er velkommen til at kontakte os for mere information.

Øvrige nyheder

Dråber fra ISV | Trinava Industri og Skadeservice logo