Professionel afdækning forhindrer følgeskader
Følgeskader efter skimmelsvamp, vandskader, fugtskader, brandskader eller andre skader (som f.eks. stormskader eller indbrud) kan hurtigt blive alvorlige og omfangsrige. Derfor er det vigtigt, at der bliver reageret hurtigt, og at afdækningen af skaden bliver udført af fagfolk med forståelse for opgaven.
Herved holdes vand, fugt, kulde og andet ude af bygningerne, så der ikke sker yderligere skadesudvikling.
Hos ISV TRINAVA står vores dygtige fagfolk klar til at rykke ud og lave akut afdækning, når skaden er sket, så vi er sikre på, at der hurtigt bliver taget hånd om problemet. Vores vagtservice arbejder døgnet rundt og kan være fremme efter 50-60 minutter i hele landet. Alle vores vagtbiler er udstyret med afdækningsmaterialer til enhver situation, og vi hjælper også med sikring af indbo og løsøre, samt fjerner beskadigede bygningsdele i processen.
Afdækning efter brandskader
Vores medarbejdere har mange års erfaring med håndtering og udbedring efter brand- og sodskader. De kan hurtigt hjælpe med at danne et overblik og finde den bedste afdækning til den specifikke skade. Det er ofte en svær og uoverskuelig situation at stå med en brandskade, og vi leverer derfor altid professionelle og sikre løsninger, så de involverede føler sig i trygge hænder under hele forløbet.
Brandskader er typisk en omfattende proces, hvor vind og vejr hurtigt kan forværre bygningens tilstand, og det er derfor vigtigt, at afdækningen udarbejdes med grundighed, så bygningen sikres bedst muligt.
Afdækning efter vandskader
Ved vandskader er der en høj risiko for følgeskader på bygningsdele, der ikke er i direkte berøring med selve skaden. Vandskader kan f.eks. skabe et højt fugtniveau i boligen, hvilket kan føre til skimmelsvamp, der både nedbryder murværk, skaber grobund for råd eller udgør en direkte sundhedsrisiko for bygningens beboere.
Langt de fleste følgeskader kan dog afværges med professionel og omhyggelig afdækning. Vores medarbejdere har mange års erfaring med afdækning af vandskader og kan hurtigt skabe effektive og holdbare løsninger, der skærmer upåvirkede bygningsdele og minimerer eventuel skadesudvikling.
Afskærmning af skimmelsvamp
Vækst af skimmelsvamp kan opstå i alle slags bygninger og skyldes ofte et for højt fugtniveau. Selv små og lokale forekomster af skimmelsvamp kan påvirke bygningens indeklima og potentielt føre til omfattende bygningsskader og et sundhedsskadeligt miljø. Det er derfor vigtigt, at skimmelsvampen bekæmpes hurtigst muligt. Vi hjælper med den rigtige afdækning og sanering af de berørte områder, både før og under bekæmpelsen, så du undgår, at skimmelsvampen skaber et dårligt indeklima.
Afdækningen udføres altid af fagfolk med den nødvendige viden og i de rigtige materialer, så du er sikker på, at bekæmpelsen udføres på et sikkert grundlag. Samtidig rådgiver vi dig gerne i forhold til at kunne forebygge fremtidige angreb.
Afdækning ved stormskader og indbrud
Ved stormskader eller indbrud kan en hurtig afdækning være med til at sikre bygningen, indtil skaden kan udbedres. Stormskader kan være variere i størrelse, og vores vagtservice kan hjælpe med at afdække alt fra ødelagte ruder til større huller i taget eller muren, så vand og kulde holdes ude. Vi hjælper desuden med hurtig og akut udrykning ved indbrud, så f.eks. døre eller vinduer afskærmes, og inventar og ejendom sikres bedst muligt. Dette indebærer også at håndtere indbo og løsøre til mere sikker opbevaring, indtil skaden er udbedret.